Første endetalsgevinst i 2019
Forårets endetalsgevinst, udtrukket på endetal 1, består af to litografiske tryk af billedkunstneren Mette Hannemann. Vinderne kan vælge mellem motiv nr. 1 eller motiv nr. 2. Mette Hannemann er uddannet på Danmarks Designskole med efterfølgende afgangseksamen fra Det Kongelige Danske Kunstakademi. Hun arbejder med mange forskellige udtryk, men altid genkendeligt og fabulerende med glade farver og charmerende motiver med tydelig kant, ofte fra hverdagslivet. Hun arbejder med olie, både på papir, lærred og krydsfiner, desuden med akvarel, og i dette tilfælde med den litografiske sten i fire farver. Hun har udstillet et hav af steder både separat og sammen med andre. Fra 2001-2004 indgik hun i et samarbejde med Royal Copenhagen med fremstilling af fine dekorerede porcelænsvaser. Begge gevinster, der måler 54 x 38cm, er nummereret og signeret af kunstneren - og som det er tilfældet med alle foreningens endetalsgevinster, er de fremstillet eksklusivt til os. Se evt. mere på kunstnerens egen hjemmeside www.hannemann.dk. |
|
![]() Mette Hannemann Se forstørret billede ved at |
![]() Mette Hannemann Se forstørret billede ved at |
Værkerne udloddes denne gang til de medlemmer, som har endecifret 1 i medlemsnummeret.
Denne endetalsgevinst er den første i indeværende cyklus.
Salg af endetalsgevinster
Kunstforeningen har et mindre oplag af litografi nr. 1 tilbage. Dette er til salg til Kunstforeningens medlemmer - pris 500 kr. pr. stk.
Skriv til kunstforeningen for at bestille.